Miljøledelse

Med et miljøledelsessystem systematiserer din virksomhed sin miljøindsats. Systemet skaber grobund for, at din virksomhed kan opnå både miljø og driftsøkonomiske fordele.

Hvad indebærer miljøledelse?

Miljøledelse handler om at strukturere og dokumentere, hvordan din virksomhed håndterer sine miljøforhold og arbejder løbende med forbedringer heraf. Et miljøledelsessystem indbefatter, at din virksomhed udarbejder og vedtager en miljøpolitik, fastsætter miljømålsætninger og udvikler konkrete handlingsplaner.

6 gode grunde til at arbejde med miljøledelse

Med et effektivt miljøledelsessystem arbejder din virksomhed i retning af:

  • Optimal udnyttelse af ressourcer, herunder energi og råvarer
  • Et reduceret energiforbrug
  • Færre udgifter til affaldshåndtering og miljøafgifter
  • Forbedrede arbejdsgange
  • En målbar indsats mod løbende optimering af miljøforhold
  • En grønnere profil overfor kunder, leverandører og samarbejdspartnere

Miljøledelse og FN’s verdensmål

Et miljøledelsessystem kan være et effektivt værktøj for din virksomhed, hvis I ønsker at arbejde målrettet med FN’s verdensmål.

Miljøledelse er med til at understøtte din virksomheds bæredygtige udvikling ved at strukturere og synliggøre, hvor og hvordan din virksomhed kan optimere sit ressourceforbrug, arbejde med risikostyring og forbedre forskellige forhold på miljøområdet.

Således får din virksomhed de rette værktøjer til at implementere FN’s verdensmål i virksomhedens strategi og mål.

Læs mere om hvordan din virksomhed kan arbejde med FN’s verdensmål

Hvem skal implementere miljøledelse og hvad er kravene?

I Danmark er der ikke krav om, at virksomheder skal indføre et miljøledelsessystem (med undtagelse af IE husdyrbrug). Mange industrivirksomheder har dog allerede fokus på at anvende et miljøledelsessystem til at fremme den bæredygtige udvikling.

Som virksomhed har du mulighed for at udvikle dit eget miljøledelsessystem, evt. i samarbejde med en erfaren rådgiver. Således kan virksomheden selv fastsætte kravene til systemet, så længe lovgivningen overholdes og løbende forbedringer af miljøforhold kan dokumenteres.

Din virksomhed har også mulighed for at implementere én af de officielle miljøledelsesstandarder, ISO 40001 eller EMAS, og derved anvende et certificeret miljøledelsessystem.

I landbruget har det siden den 21. februar 2017 været lovpligtigt for alle IE husdyrbrug at anvende miljøledelse. IE husdyrbrug kan selv bestemme, hvilket miljøledelsessystem de anvender. Det skal blot kunne dokumenteres, at kravene overholdes.

Kontakt os og hør nærmere