Kundegrupper > Privat > Energisparetilskud til udskiftning af oliefyr
Energisparetilskud til udskiftning af oliefyr
Opvarmer du i dag din bolig med et ældre oliefyr, er der ofte væsentlige energibesparelser at hente, hvis du skifter til en anden mere energibesparende opvarmningsform, f.eks. fjernvarme, en gaskedel eller en varmepumpe.
FÅ OVERBLIK OVER TILSKUDSSTØRRELSEN Tilskuddets størrelse afhænger af alderen på dit nuværende oliefyr og effektiviteten på den energikilde, som du konverterer til. Årgangsmæssigt skelnes der mellem oliefyr fra før eller efter 1978. Det største tilskud opnås, når du konverterer fra en ældre oliekedel fra før 1978 til en meget energieffektiv varmekilde, f.eks. en varmepumpe. Konverterer du fra en nyere oliekedel (efter 1978) til en ny og mere energieffektiv løsning, er det stadigt muligt at opnå et væsentligt energisparetilskud. Pr. 1. januar 2019 er det ikke længere muligt at søge om tilskud til konvertering fra en ældre oliekedel til en ny oliekedel. |
ANSØG OM ENERGITILSKUD TIL UDSKIFTNING AF OLIEFYR
Du starter med at ansøge om tilskud ved at udfylde vores online kontaktformular: Når du har udfyldt og sendt formularen med kontaktinformationer, oplysninger om din bolig, nuværende varmekilde og varmekilden du ønsker at konvertere til, kontakter vi dig inden for 1 - 3 hverdage og giver dig overblik over energisparetilskuddet samt sender en kontrakt på overdragelsen af energibesparelsen. Det er vigtigt, at du ansøger om energisparetilskud, inden du går i gang med at indkøbe og installere din nye varmekilde. Har du brug for hjælp til at ansøge om energisparetilskud til udskiftning af dit oliefyr, eller personlig rådgivning omkring dit energispareprojekt, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8683 7484 eller kontakt@energiøkonomi.dk |