Case – Landmand Søren Øllgaard Holm

Varmeproduktion med eget brændsel

Foruden en tilbagebetalingstid på kun lidt over et år har landmand Søren Øllgaard Holm opnået betydelige driftsfordele ved at skifte et gammelt halmfyr ud med et moderne og effektivt kombifyr.

Overvejer du at skifte kedel? Kontakt vores landbrugsteam og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe med at gøre det til en god investering.

Landmand Søren Øllgaard Holm stod med et gammelt halmfyr, som opvarmede hans gård og tilhørende værksteder – i alt omkring 400 kvadratmeter. Da han fandt ud af, at der kunne opnås et tilskud til udskiftning af det gamle halmfyr, tog han kontakt til Dansk Energirådgivning.

»Vi ville gerne have hjælp til at få tilskud til investeringen, så det blev gjort på den rigtige måde. Den del af opgaven klarede Dansk Energirådgivning, som vi har haft et godt samarbejde med,« siger Søren Øllgaard Holm.

Den årlige energibesparelse med det meget mere effektive kombifyr er beregnet til 317.000 kWh, som har dannet grundlag for tilskuddet. Ud over den gunstige økonomi er der også en stor komfortforbedring for Søren Øllgaard Holm, som før skulle fodre kedlen hver eller hver anden dag med halmballer. Nu går der flere uger mellem påfyldning af flis i det nye anlæg.

Søren Øllgaard Holm forventer mindst 20 års drift med det nye Twinheat Combi anlæg, som ud over flis også kan håndtere træpiller, korn og brænde, så han kan udnytte brændsel fra sin egen ejendom, hvis han ønsker det.
»I det gamle fyr brugte vi vores egen halm, men det var et stort arbejde at fyre halmen ind. Flisen giver en stor arbejds- og tidsbesparelse,« siger han.

Søren Øllgaard Holm
Søren Øllgaard Holm har opnået både økonomiske og praktiske fordele med sit nye kombifyr, hvor han kan udnytte brændsel fra egen ejendom (arkivfoto).
Download PDF