Case – Landmand Ole Nannerup

Billigere brændsel og øget dyrevelfærd

Opvarmning af stalde, bolig og korntørring hos Ole Nannerup er hidtil sket med et oliefyr, men en ny halmkedel har givet en række praktiske, økonomiske og sundhedsmæssige fordele på hans bedrift.

»Det er mit indtryk, at Dansk Energirådgivning er blandt de førende, når det handler om at hjælpe vores type virksomhed. Vi fik en vurdering af hele projektets økonomi, inden vi besluttede os for investeringen, og regnestykkerne har holdt stik, og driftserfaringerne med det nye halmanlæg er gode, så vi er meget tilfredse med hele forløbet,«

siger Ole Nannerup.

Før brugte landmand Ole Nannerup omkring 50.000 liter olie om året på at varme stalde og bolig op og få tørret korn i et stort korntørringsanlæg. I dag foregår opvarmning og korntørring med et nyt halmfyr.»Jeg har det godt med, at vi nu er blevet selvforsynende med vores egen halm som brændsel, og at vi samtidig har bidraget til at mindske CO2-udledningen. Det økonomiske tilskud har gjort hele investeringen rentabel,« siger Ole Nannerup. At skifte fra olie til halm giver en årlig økonomisk besparelse svarende til omkring fire års tilbagebetaling af investeringen. De sparede 50.000 olie årligt svarer til 130 ton mindre udledt CO2.»Vi var klar over, at vi skulle have hjælp til de økonomiske beregninger. Dansk Energirådgivning kender energitilskudsordningerne godt og har foretaget alt det nødvendige arbejde med at gennemregne økonomien i investeringerne og skaffe tilskuddet,« siger Ole Nannerup.

»Vi har været godt tilfredse med samarbejdet med Dansk Energirådgivning. De arbejder professionelt. De økonomiske estimater har holdt stik, og tidsplanen er blevet holdt,« siger han videre.

»Med det nye halmfyr er vores opvarmning blevet billigere, og det betyder, at vi nu kører med et større luftskifte i vores stalde med 1.200 søer. Et større luftskifte er gavnligt for dyrenes sundhed, så vi har fået en positiv afledt effekt ved at skifte til halmfyret,« siger Ole Nannerup.

Landmand Ole Nannerup
Det nye halmfyr skaber praktiske, økonomiske og sundhedsmæssige gevinster for Ole Nannerups landbrug (arkivfoto)
Download PDF