Case – Landmand Jens Bach Olesen

Nemmere hverdag med ny varmepumpe

En ny varmepumpe har gjort hverdagen meget nemmere for landmand Jens Bach Olesen, som har udskiftet et gammelt halmfyr til mere effektiv opvarmning.

»Vi har haft et perfekt samarbejde med Dansk Energirådgivning og været godt informeret undervejs. Jeg har anbefalet mine landmandskollegaer at bruge Dansk Energirådgivning. Der er mange regler, som vi ikke selv har styr på. Så vi er 100 procent tilfreds med samarbejdet,«

siger Jens Bach Olesen

»Vores gamle halmfyr var slidt op, så vi skulle finde et nyt anlæg til opvarmning af gården. Vi overvejede både pillefyr og jordvarme, men Dansk Energirådgivning fik os overbevist om, at en varmepumpe ville være den bedste løsning, og det har vi ikke fortrudt,« siger Jens Bach Olesen.

I dag bliver opvarmning af stuehuset klaret med den nye luft-til-vand-varmepumpe, som leverer varme til gulvvarme og radiatorer i boligen – foruden værksted og garage. En ny oliekedel står klar, hvis varmepumpen ikke kan klare behovet på de koldeste vinterdage, men har endnu ikke været i brug, da varmepumpen har klaret opgaven. Efter at varmepumpen er installeret, har Jens Bach Olesen ikke haft noget arbejde med den.

»I dag kan vi tage på ferie uden at skulle tænke på, at der skal halm på fyret. Varmepumpen passer fuldstændig sig selv,« siger han videre.

Landmand Jens Bach Olesen
Download PDF