Case – Kuhr Hedegaard

Mejeri får biogas fra gårdanlæg

I/S Kuhr Hedegaard, ved landmand Michael Kuhr, Heine Kuhr og Henry Kuhr, har etableret et nyt gårdbiogasanlæg, som skal levere biogas til et nærliggende mejeri, hvor gassen skal bruges til el- og varmeproduktion.

”Vi blev guidet godt igennem processen. I modsætning til flere andre rådgivere, vi har haft kontakt til, er Dansk Biogasrådgivning nemlig rigtig godt gearet til at håndtere den private landbrugssektor”

siger landmand Michael Kuhr.

Da det stod klart, at projektet ”Biocenter Gudenå” – etablering af et bynært biogasanlæg i udkanten af Bjerringbro – ikke blev gennemført, kontaktede Lars Waage fra Dansk Energirådgivning og Dansk Biogasrådgivning Michael Kuhr for at tilbyde rådgivning omkring en alternativ løsning.

Dansk Biogasrådgivnings indledende målinger og undersøgelser bragte en mængde tal og facts på bordet. ”Det var godt, at vi havde kompetent hjælp i denne fase, for de store mængder data kunne umiddelbart godt virke noget forvirrende”, fortæller Michael Kuhr. ”At arbejde med biogas er ikke noget nyt for os, og vores egen viden og erfaring parret med Dansk Biogasrådgivnings ekspertise fungerede godt. Vi blev guidet godt igennem processen, og Dansk Biogasrådgivning har hurtigt og effektivt fulgt op på vores ønsker og spørgsmål, både omkring løsninger og tilskudsmuligheder”.

Gassen føres i en gasledning ca. 4 km fra biogasanlægget til det nærliggende mejeri, hvor gassen skal bruges til el- og varmeproduktion. Gasproduktionen baseres primært på biomasser fra egen produktion. Anlægget er baseret på en teknologi, som kan håndtere biomasser som f.eks. halm.

Gårdanlægget er grundlæggende sammensat af et indfødningssystem, en primær reaktor med en volumen på 4000 m3 samt en eftergasningstank med en volumen på 4600 m3. Hertil kommer et integreret gaslager. Fra start til slut er der i løsningen tænkt energimæssig effektivisering af produktionen. Blandt andet installeres der et varmepumpeanlæg, som udnytter spildvarmen til at opvarme tanke og biomasser.

Dansk Biogasrådgivning følger projektet helt til dørs, bl.a. vil en biolog løbende analysere processerne i anlægget. ”Vi kunne ikke have undværet Dansk Biogasrådgivnings rådgivning i denne proces”, understreger Michael Kuhr.

Kuhr Hedegaard
Download PDF