Case – Kaj Rasmussen A/S

Hurtigere sagsbehandling med energiØkonomi

VVS-installatør Kaj Rasmussen A/S bruger energiØkonomi for at komme videre med nye energispareprojekter så hurtigt som muligt, så kunderne ikke oplever unødig ventetid.

»At kunne oplyse det præcise tilskud på forhånd er et godt salgsargument, som gør projektet mere attraktivt,«

siger Ulrich Kristensen.

Hos VVS-installatør Kaj Rasmussen A/S bruges energiØkonomi typisk til at beregne tilskud for kunder, som konverterer fra ældre varmeanlæg til varmepumper og pillefyr.

»Vores kunder er meget bevidste om, at der følger et tilskud med deres investering i et nyt varmeanlæg, og her bruger vi altid energiØkonomi til at lave beregningerne for tilskuddets størrelse, så kunden hurtigt kender de økonomiske vilkår,« siger Ulrich Kristensen, som er medejer af Kaj Rasmussen A/S og står for beregningerne af nye kundeprojekter.

»Vi har gennem årene brugt forskellige rådgivere og samarbejdspartnere til at skaffe kunderne tilskud, men energiØkonomi er det eneste online-system, som vi har brugt. energiØkonomi giver mulighed for, at man hurtigt kan igangsætte nye opgaver for kunder. Der er nogle standardprojekter, vi selv kan beregne med det samme. Ellers får vi hurtig hjælp af Dansk Energirådgivning til de lidt større erhvervsprojekter,« siger Ulrich Kristensen.

»For os handler det om at komme videre med projekterne så hurtigt som muligt, så kunderne ikke oplever unødig ventetid. Her hjælper energiØkonomi og Dansk Energirådgivning med at komme hurtigt videre. Energibesparelser er godt for både miljø og kunder, så vi håber, man holder fast i tilskudssystemet, uanset hvad der ellers sker i branchen,« siger han videre.

Dansk Energirådgivning ligger i den gode ende, når det gælder tilskud til energibesparelser. »Man kan opleve konkurrenter, som tilbyder tilskud, der lyder for godt til at være sandt, men når vi bruger energiØkonomi er vi sikre på, at kunden altid får det lovede tilskud, og at tilskuddets størrelse er på et meget konkurrencedygtigt niveau,« siger Ulrich Kristensen.

energiØkonomi
Installatør
Download PDF